De sidste dage paa den fantastiske rejse

Saa forlod jeg de 40 grader og the aboriginals og tog med fly til Melbourne for at tilbringe min sidste uge i St. Kilda. Jeg skulle selvfoelgelig stene i den mest kedelige lufthavn nogensinde, fordi mit fly var forsinket grundet uvejr i Melbourne (tsunamien omkring Sydamerika ramte altsaa Australien nu og medfoerte at Melbourne var oversvoemmet og at det stormede). Det er kan godt vaere min flyskraek er blevet vaesentlig bedre, men jeg blev stadig noget urolig, da jeg endelig efter 4 timers venten kunne boarde og fik at vide, at der ville vaere meget turbulens ombord. Men ejg overlevede (ogsaa uden at graede), fik min bagage (yes!) og ankom til St. Kilda paa Base Hostel kl. 2 am. Da jeg endelig fandt Julie i en af de 6 koejer (det var jo helt moerkt) startede vi bare med at grine, for det var bare saa dejligt at se et velkendt ansigt igen.

Dagen efter ankom Sebastian, en fyr fra min gamle klasse, til vores hostel. Det var en helt vild situation at moede hinanden paa den anden side af jorden! Og det var rigtig godt at se ham igen, for det var 8 maaneder siden jeg saa ham sidst.

De naeste par dage er saa ellers gaaet med at chille rundt i Melbourne. Seb har familie her og mandag kom hans onkels, kaerestes, soseters, mands, nevoe (haha - det er rigtigt nok!) og hentede os til en kop kaffe. Han avr super cool og tog et kort frem og fortalte os alt om Melbourne og hvad han synes vi skulle bruge tiden paa. Om aftenen moedte han os paa en bar, hvor vi spiste pizza til 2 dollars (!) og derefter tog han os ind til Melbourne downtown og introducerede os til en bar paa taget af en bygning. Det var en super fed oplevelse og han var bare supercool og betalte for alt og vi foelte os overraskede og kunne slet ikke lade vaere med at grine hele tiden. :)

Nu er det saa de sidste dage. Det er Seb's sidste aften inden han tager tilbage til Sydney og bor hos sin onkel de naeste 2 maaneder og Julie og jeg har 3-4 dage tilbage. Lige pt. gaar vi paa cafe konstant, fordi vejret er rimelig daarligt (17 grader + regn = jeg vender mig til DK = positivt ?), men solen skulle gerne komme de naeste par dage.

Det er meget maerkeligt at skulle hjem. Jeg er saa smaat begyndt at vende mig til tanken, og der er ogsaa en masse jeg savner, men naar jeg har vaeret paa farten saa laenge, er det alligevel underligt at vide, hvad jeg foretager mig i naeste uge. Jeg maa hellere gaa ud og shoppe til mit overtraek begynder og fordoeje tanken endnu en gang.