Men det var alle 350 trin vaerd at komme op til toppen og se ud over det flade land gennem den 150 meter dybe canyon. Det mindede mig om mit bungy jump at kigge ned i bunden og jeg fik et sug i maven undervejs som vi bevaegede os langs the canyon. Selve hiking-turen gik rundt om den ene side af Kings Canyon og derefter ned til the Garden of Eden, hvor der var et meget idyllisk vandhul. Derefter bevaegede vi os op paa den anden side og vi kunne igen iagttage de roede bjerge/sten skifte farve i takt med at solen sneg sig op paa himlen. Naar man kiggede udover den modsatte side af kloeften, kunne man se en masse roede toppe, der lignede millioner af hoveder der stak op i form af toppe. Det var saa flot og fortryllende og en smule haardt at gaa rundt samtidig og der var en vis tilfredsstillelse i at have besteget bjerget og bevaege sig rundt paa toppen af hele herligheden. Jeg maa indroemme, at jeg savnede mine vandrestoevler, for det er altsaa klipper man gaar rundt paa og det gik ogsaa fint med mine kondisko, men naar Junior fortalte diverse skraekhistorier om folk der har mistet taer og andre diverse legemesdele grundet ubetaenksomhed og ikke i orden udstyr blev jeg lidt angst og blev ekstra opmaerksom paa, hvor jeg gik henne.
Det var ogsaa skide fedt at raabe ned i the canyon og hoere ekkoet der slog en lige i hovedet. Man bliver fyldt med energi, naar man kan hoere sin egen stemme paa den maade.
Efter den fantastiske hiking-tur i selskab med en masse fluer der var ved at tage livet af en, havde vi 6 timers koeretur tilbage til Alice Springs. Junior fyrede igen op for den fantastiske musik og endnu en gang gjallede vi med. Lige pludselig stoppede vi, for der var vilde kameler! Kamelerne blev importeret i 1800-tallet, og det er altsaa ret maerkeligt at staa og glo paa kameler, naar man staar i Australien. Det er ikke lige det foerste dyr man kommer til at taenke paa, men det var nu meget interessant alligevel.
Desvaerre var denne fantastiske tur slut, og jeg blev helt soergmodig, for det er virkelig fedt at campe og spise mad i det vilde og at sove under stjerner er noget helt uebskriveligt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar