Lige inden hjemrejsen

Saa sidder jeg her den sidste dag cirka et halvt doegn inden jeg vender naesen hjemad til det lille Danmark. Det er en meget maerkelig fornemmelse ret uforklarligt, for jeg glaeder mig til at komme hjem, men samtidig har jeg en tomhedsfoelelse i maven, naar jeg taenker paa, at mit livs foerste, store rejse er mere eller mindre slut.
Melbourne har vaeret fantastisk i dag. Efter nogle dage med regn, klarede det endelig op og solen tittede frem paa en smuk himmel og vi lagde os ned paa stranden og noed den sidste strandtur for denne omgang Australien. Jeg har ogsaa spist min forhaabentlig sidste cup noodles (!) - dem kommer jeg dog ikke til at savne. Og jeg kommer nok heller ikke til at savne de klamme koekkener, hvor man aldrig kan vide sig sikker paa at finde en ren gaffel. Jeg kommer heller ikke til at savne at gaa ud paa et badevaerelse, hvor bruseafloebet er tilstoppet, hvor klamme haar flyder rundt. Og jeg vil heller ikk savne de lave koejesenge, hvor man vitterlig ikke kan sidde oprejst uden at smadret hovedet lige op i overkoejen. Men naar jeg nu har levet mere eller mindre saadan her de sidste 9 uger, er det en meget maerkelig tanke, at jeg om et par doegn kan vaagne op helt alene uden mennesker, der roder rundt omkring mig, uden at skulle samle mit kadaver op og skrabe mig selv ud paa badevaerelset kl. 5.30, fordi jeg skal ud paa en outback tur og uden at bo i en rygsaek. Jeg glaeder mig til at komme til at bo "rigtigt", for den rygsaek er lidt for lille som garderobeskab.

Jeg glaeder mig rockermeget til at koere paa min cykel, til at gaa med stiletter, til at spise groentsager og drikke koldt vand, til at lytte til stilheden og foele jeg rent faktisk er alene.
Jeg glaeder mig til at se min familie, mine venner (jeg savner virkelig jer alle).

Men jeg kommer til at savne gaestfriheden, venligheden naar man staar som en forvirret, forvildet turist, jeg kommer til at savne de spaendende mennesker man moeder naar man rejser, til at gaa ned paa stranden og sove en hel eftermiddag, til at gaa rundt i Woolworth's og doe af grin over Mega Noodles, til at koere rundt med en grineren buschauffoer, der finder paa at man skal lave haekkeloeb over saederne, til at maerke den energi der er blandt unge mennesker og backpackers isaer. Jeg kommer til at savne en britisk fyr og en britisk pige, som jeg ville oenske jeg kunne se igen, jeg kommer til at savne de interessante fyre jeg har moedt, til virkelig at vaerdsaette rent undertoej, til gang paa gang at blive helt fortryllet og forelsket i havet, landskabet, flotte bygninger, fantastiske byer.

Jeg glaeder mig til at opleve det hele igen ved at kigge paa mine ufattelig mange billeder og ved at fortaelle om min rejse.