Afsked med familie og de forste dage i Aussie

Paa det sidste har jeg ikke vaeret saa god til at blogge, men derfor maa man jo saa udnytte tiden, naar man endelig har den!

Den sidste dag i New Zealand var meget varm og paa mange maader rigtig dejlig og rigtig maerkelig, for vi vidste alle fire at vi ikke skulle se hinanden i meget lang tid, og vi havde jo vaeret meget intenst sammen de sidste 4 uger, hvilket ikke ville goere det hele meget lettere at sige farvel. Og jeg var ogsaa den foerste der broed sammen efter at ha' staeet i koe i en times tid ved check in-skranken. Jeg havde haft kvalme helt ned i taeerne hele dagen og paa rulletrappen kunne jeg ikke holde det inden laengere og jeg det var ret haardt at se min skoenne familie graede og i det sekund havde jeg ikke lyst til at forlade dem. Jeg graed hele vejen ud til gaten og det spanske par jeg sad ved siden af i flyveren sagde ikke et ord til mig hele vejen.



Men saa landede jeg i Melbourne lufthavn, Tullamarine, og jeg maatte tage mig sammen, for nu skulle jeg altsaa finde et sted at bo. Det er foerste gang jeg har staaet alene paa egen haand i udlandet uden et sted at vaere og damen i info-skranken var super cool og hjalp mig lidt paa vej. Efter at vaere blevet koert down town og vadet rundt i en halv time, fordi jeg selvfoelgelig ikke kunne finde det sted jeg havde ringet til i foereste omgang, blev jeg indlogeret paa Discovery Hotel, som er et kaempe stort sted udelukkende for backpackers. Jeg var ret forvirret og traet og lidt stolt over at jeg havde fundet sted saa hurtigt trods min lille gaa-tur rundt i byen, saa jeg smed min taske op paa et 16-mandsvaerelse og gik ud i byen for at finde lidt aftensmad.

Jeg har aldrig haft problemer med at tale med fremmede mennesker og jeg er god til at mingle, men at staa i et fremmet land, hvor man absolut ingen kender, er det utrolig graenseoverskridende at skulle tage initiativ til en samtale. Men i det her land er alle simpelthen saa soede og gode til at faa til at virke godt tilpas og jeg faldt i snak med Tim, som arbejdede i receptionen paa stedet, naar han ellers ikke hang udi baren. ;)
Det hjaelper selvflogelig ogsaa altid, at der er karakoe, og jeg fandt en navne-soester (Amy), som jeg skulle gi' den gas med.
Ellers var aftnen/natten lige som en bytur i Kbh., man drikker sig fuld oel, tror man kan spille pool og taber stort, vader rundt i byen for at finde et sted at vaere til ca. 10 mnsk., og ender paa baren paa nabo-hotellet! Jeg havde en skoen aften!

Dagen efter vaagnede i et alt for varmt vaerelse og jeg maatte bare ud med det samme og spiste morgenmaden (to stk. franskbroed = svamp), hvor jeg derefter skaffede et kort og tog ud i Melbourne. Det er en by med naesten 4 mio. indbyggere og den ret stor og det var helt vidunderligt at gaa rundt og observere mnsker og bygninger. Byen minder ret meget om Auckland med alle hoejhusene og med den mangfoldihed af mnsker, der er paa gader og straeder. Jeg skulle ogsaa udforske Chinatown (naesten Chinetown paa Mahatten) og det var vidunderligt vejr og jeg foelte mig helt speciel og voksen ved at sidde og laese i the Rough Guide to Australia og kigge paa kort.
Senere paa dagen hang jeg ud med nogle svenskere fra vaerelset (jeg startede med at spoerge om de var fra Finland, da jeg troede de snakked finsk!) og de var skide soede og vi endte med at kokkerere sammen i det klammeste koekken. Det maa jeg jo nok vende mig til, for det bliver desvaerre ikke bedre.

Om aftenen hentede jeg Julie i lufthavnen og det var rigtig rart at se et kendt ansigt. Samtidig erfarede jeg ogsaa, at jeg er begyndt at taenke paa engelsk, for jeg skulle lige vende mig til at tale dansk, eftersom jeg har snakket engelsk uafbrudt det sidste doegn. Det var paa en maade ret fedt, for jeg kan hoere, at jeg er blevet bedre. :)

Dagen efter proevede vi saa for foerste gang, hvor forfaerdeligt det kan vaere at staa i over 40 grader. Julie og jeg tog til St. Kilda Beach, 10 km uden for Melbourne. Vi havde sovet laenge og var enormt sloeve og daskede lidt rundt i byen, der mindede om en strandby i Italien og vi skulle selvfoegelig ogsaa bade i det laekre vand! Jeg synes det var alt for varmt - det var i hvert fald 25 grader - og det var meget salt, men det var narmest det eneste sted man kunne holde ud og opholde sig, for det var alt for varmt!
Efter at jeg havde tabt min klipklap ned i vandet og faaet en fyr til at fiske den op for mig, tog vi ind i Supermarkedet for at blive koelet ned og koebe ind til aftensmad. Vi kogte! Det var faktisk ikke rart. Men jeg havde kaempe optur, da vi fandt en bager, der solgte groft broed! Juhuu!

Da vi kom tilbage til hotellet, lavede aftensmad, eller rettere sagt: vi skar noget salat og nogle tomater og saa spiste vi noget nuddelsuppe og nogle oliven. Man gider altsaa ikke rigtig at staa og lave gourmet-mad, naar koekkenfaciliteterne er saa elendige. Og vi har ogsaa en del at laere omkring backpacking. Vi er ret nybegyndere...

Men feste ved vi godt hvordan skal goeres! Saa vi tog en oel paa vores hotel og derefter fandt vi en nice bar Cookie paa toppen af en bygning, saa man havde udsigt udover byen. Der moedte vi nogle englaendere fra vores hotel og vi snakkede lidt britisk-accent med dem. ;)
Eftersom vi skulle op kl. kvart i 6 naeste morgen for at naa en bus med vores busselskab, endte vi med at tage hjem, men jeg kom vist til at falde i snak med Tim igen og sad i receptionen hele natten. Jeg fik kun sovet 1 time!