New Years Eve

Vi startede dagen på den mest perfekte måde: Jet-boating i Skippers Canyon!
Vi blev hentet med en bus i Queenstown, hvor vi blev kørt ned til the starting point ved en flod. Der blev vi indført regnjakker og redningsveste, og vi lignede enten pingviner, fordi jakkerne var alt for store eller blottere, der render lusket rundt og vi opførte os meget pinligt og grinede utrolig højt! Med det dumme udseende satte vi os op i båden, hvor Mike (alle førere her i landet hedder Mike og bærer solbriller) skulle tage os ud på en vandrutschebane-tur. Det var vildt fedt! Vandet var skide-koldt og jeg skreg og hylede, hver gang han lavede en 360 graders-vending eller kom meget tæt på klipperne! Og det var super-fedt at fornemme den vilde flod og bølgerne der skvulpede.

Efter denne fede event tog vi ud og shoppede nytårskjole til mig. Jeg var lidt grebet af krise, for jeg havde intet at tage på, men jeg fandt en fantastisk flot lilla kjole, jeg tog på.

Vores nytåsaften startede med at spise bbq på Reaver's, hvor der blev fyret op for en gril og vi medbragte eget kød og smækkede på. Alle beboere var velkomne og der kom også nogle stykker ude fra. Jeg var lidt nervøs ved tanken om at skulle finde nogen at feste med (med al respekt for min familie, havde jeg altså behov for at komme ud og opleve byen nytårsaften), men det er lidt hårdt at være alene og skulle tage initiativ til ALT. Men det gik egentlig fint og jeg tog mig sammen og minglede med nogler canadiske og britiske piger, der havde mødt hinanden i NZ. De var faktisk ret cool og udadvendte nok til at invitere mig med i byen, så det var jeg bare glad for.

Lidt før midnat gik vi alle sammen op på øverste etage for at se fyrværkeriet udover søen Wakatipu, som ligger lige ved Queenstown, og jeg tror kun det er i Danmark man har traditionen med at hoppe ned fra stole og ind i det nye år, for her krammede vi bare alle sammen og råbte: "Happy New Year!"
Fyrværkeriet var dog utrolig skuffende - der var mindst lige så meget som i Gentofte!

Det var også en lidt fed fornemmelse at være før alle de andre hjemme i Danmark. Som Thomas sagde, da jeg ringede hjem til Danmark: "Du er i fremtiden, Amy!", var det jo faktisk ikke helt forkert. ;) Det var helt fantastisk at høre deres stemmer igen og jeg måtte fælde en tåre midt i Queenstown, mens jeg ønskede godt nytår til dem alle. :)

Så var der ellers dømt bytur, men jeg vil sige, at det var noget tamt i forhold til hvad jeg har været ude for i det danske land. Men jeg fik danset til nøjagtig den sammen musik som i DK og jeg fik tilbudt adskillige drinks (også nøjagtig som i DK ;)) og jeg havde det meget skægt. Så det var en vellykket nytårsaften, som jeg havde været lidt nervøs for, eftersom jeg aldrig har været udenfor Danmark på denne tid af året før.