Tilbage i Auckland

En flyvetur gør altid en ør i skallen, men denne gang føltes det som en bustur og ikke som en større begivenhed. Jeg overlevede endda min flyskræk og blev kun hylet lidt ud af den, da vi skulle lette, men ellers var udsigten fra flyveren udover NZ og havet omkring helt vild og meget fantastisk, så jeg faktisk glemte at være bange.

Vi landede sikkert, og denne gang var der ingen tysk pige, der rendte med min bagage og vi gik ud for at hente en for-udlejet bil for at køre til det hotel apartment, som vi boede på i de første dage vi kom til NZ. Det viste sig, at vi skulle klemme os ind i en lille Mazda (vi har UTROLIG meget bagage) og vi var ret skeptiske eftersom der lugtede af bounty i hele kabinen, men vi kom frem til lejligheden og fik vores stuff indenfor og indlogeret os.

Dagen efter var det badedag! Vi sov længe (som vi har gjort de sidste 3-4 uger) og tog til St. Heliers - et snobbet kvarter med en lidt fesen stemning, men også meget turistet ude ved strandvejen.
Vi slog os ned på stranden efter at ha' kørt rundt i villakvarteret i en times tid i den kokos-invaderede skøjte og slikkede sol og dyppede tæer i vandet. Bunden var meget klæbrig og det var ikke det mest idelle badested, så vi tog op på en café og fik os en drink (vi måtte halvt forklare servitricen, hvordan en campari skal laves - de aner cirka ingenting om drinks...)

Efter at ha' spist lækker mad på en italiensk restaurant, tog vi hjem og fandt ud af, at vi alle er blevet solskoldede, trods solcremens deltagelse i eftermiddagens solbadning. Det skyldes jo nok, at UV-indekset er på 11 (ca. dobbelt så meget som i DK, når det er en varm sommer-dag!) :)