Laura havde fablet om at komme til at dykke, så da vi nu var kommet tilbage til Nordøen og det lidt varmere hav, arrangerede vi en tur til Goat Island (et fredet naturområde tæt på Thames lidt nord for Auckland).
Vi kørte 1 1/2 time i kokus-kværnen og ankom til en lille hytte, hvor vi skulle leje snorkle-udstyr. Vi har aldrig prøvet at træde op i våddragter før, og vi følte os lidt sjovt tilpas, da vi valsede ned ad stranden, totalt strammet op alle steder i en sort badeagtig dragt.
Så tog vi ellers dykkerbriller og snorkel på og gik med svømmefødderne i hånden ud i vandet (det var rimelig koldt, også selvom man er iført våddragt. Det var lidt af et chok at mærke vandet trænge ind diverse steder...) Med lidt hjælp fra hinanden fik vi mokket svømmefødderne på og kastede os (jeg taler for mig selv) ud i vandet som en klumpedumpe, hvor jeg baskede febrilsk med fødderne og hyperventilerede gennem dette ene rør til luften og livet. Efter at ha' panikket færdigt og lært, at man bare skal trække vejret stille og roligt gennem livs-røret, blev det faktisk helt sjovt at ligge i overfladen og plaske rundt. Det var helt fantastisk at se, hvad der sker på havets bund. Det var et total turist-overrendt sted, hvor hele vandkanten var invaderet af legende børn og andre vandpjaskende amatør-dykkere, men trods trængslen virkede fiskelivet total uberørt og det var helt vildt fedt at svømme ind i fiskestimer og mellem tang og sten under havets overflade! Jeg fik endda rørt en lilli fisk, der var sort-og-hvid-stribet, og da svømmede ind mellem en stenbunke lidt længere ude mod selve Goat island, kom jeg så tæt på tangen, at jeg blev en smule bange. Det kan godt være, at tang bare er vådt græs, men det er på en eller anden måde lidt lusket og meget slimet og kan være ret ulækkert at røre ved.
Vi var alle helt grebet af det og skulle selvfølgelig ud og snorkle en gang mere efter vi havde spist medbragt frokost, men der blev det hurtigt koldt og kulden overtog en smule og vi sagde farvel til fiskene og gik og afleverede snorkeludstyret tilbage. Det var godt nok en super fantastisk oplevelse! Og jeg blev ikke solskoldet denne gang, selvom solens stråler bankede ned fra en skyfri himmel.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar