En meget skoer dag med cousin Rohan

Vi er som sagt naaet til Cairns, hvor vi bor paa et meget populaert hostel, som ligger helt centralt i forhold til the shopping mall, lagoonen og samtlige spisesteder og forretninger og barer. Vi bor paa vaerelse med 3 canadiske piger, som virker alt for umodne til at tage afsted paa saadan en type rejse som man tager paa, naar man rejser saa langt vaek fra sit hjemland. De lavede ikke en skid i loebet af dagen. Jeg tror ikke de har set andet end the shopping mall, hvilket ikke er yderst spaendende, naar man som backpacker ikke har nogen penge og derfor ikke kan koebe noget som helst. Saa det tog os lige et par dage at vaenne os til disse pigers maade at vaere i Cairns paa og der gik lige to dage, hvor vi fik planlagt vores sidste uger af vores rejse og vores ophold i Cairns, for vi skulle i hvert fald ikke spilde vores liv og sove den halve dag.
Vi havde jo overgaaet os selv gang paa gang efterhaanden, og denne fredag skulle vi altsaa med Uncle Brian's ud paa en regnskovs + vandfalds-tur. Vi havde hoert meget godt om den og vi stod roevtidligt op og blev hentet af en meget energisk buschauffoer, cousin Rohan, som skulle koere os i Gus the wonderbus ud i regnskoven.
Naar man er i en regnskov er det jo meget passende, at det regner. Og det gjorde saa sandelig ogsaa! Det pissede ned, for at sige det paent, saa vores foerste stop paa ruten, som var en gaatur ind i regnskoven blev med paraplyer. Temperaturen aendrer sig jo ikke fordi det regner (det er jo ikke Danmark), saa det var kun vaadt, men efter at have bevaeget os rundt mellem den groenneste og flotteste skov jeg nogensinde har set, hvor alt aander og lever paa en helt anderledes maade end den danske Dyrehave, stoppede det med at regne og vi hoppede i den laekreste ferskvandssoe. Jeg kunne godt have hoppet i med toej paa, for jeg var saa vaad, men for en god ordens skyld tog jeg toejet af. Vandet var skide koldt og der var mega stroem, saa man skulle kaempe for at blive paa det samme sted i vandet og ikke drive med, men det var ret opfriskende og dejligt at vaagne op.

Derefter koerte vi videre, efter at vaere blevet fodret af med juice og smaakager, til en anden del af regnskoven, hvor vi muligvis ogsaa kunne bade, hvis ikke vandstanden var for hoej. Hver gang vi kom ud paa hovedvejen, Bruce Highway, sagde Gus the wonderbus "hi Bruce" = cousin Rohan dyttede i takt. Og hver gang vi passerede nogle lokale australiere/aboriginals dyttede cousin Rohan lystigt og vinkede med Elmo (bamse) og han fik hele bussen til at vinke med ogsaa. Det var meget muntert alt samme og jeg foelte virkelig jeg var tilbage i boernehave, hvor alt er sjov og ballade.
Saa kom vi frem til det flotteste og farligste vandfald. Det var delt op i tre dele, og naar man saa det nede fra virkede det ret farligt og samtidig var det utrolig flot. Vi kom ikke til at bade der for vandet var for hoejt og sikkerheden ville ikke vaere i orden og det er jeg aerlig talt glad for for det var virkelig et overvaeldende vandfald.
Derefter koerte vi hen til mr. Lunch, hvor vi fik serveret kylling og couscous. Det var simpelthen saa laerkkert og vi var blevet meget sultne! Man bliver virkelig sulten af at lege. Efter vi alle var blevet fodret endnu en gang, fortalte cousin Rohan om Gus' kaereste Volvina og Gus' love affair med Venessa. Det var meget sjovt og man kunne slet ikke lade vaere med at lytte til historien om bilerne og grine over det samtidig.

Derefter koerte vi til the Millaa Millaa, et omraade, hvor det mest fantastiske vandfald er. Det er 30 meter hoejt og vi kunne bade lige omkring det og bag det! Det var en helt vild oplevelse og det var helt fantastisk at svoemme ved siden af vandfaldet og maerke med hvilken kraft vandet falder med. Man doer jo, hvis man svoemmer hen lige under det! Det var ret sejt at sidde lige ved siden af det.
Efter at have proevet at blive toer (det lykkedes ikke) koerte vi hen til Volvinas hjemby, hvor vi lige pludselig saa paa en stor, svensk maelkebil. Saa bad cousin Rohan os om at gemme os i Gus'en og naar han havde talt til 3 skulle vi springe frem og forskraekke en lokal. Det gjorde vi saa og da vi kiggede ud af Gus' vinduer fik vi oeje paa en gammel dame (Grandmom), der stod og smilede og vinkede med toejdyr til os. Det var saa grineren og maerkvaerdigt og vi grinede virkelig meget!

Saa koerte vi videre ud for at fidne naebdyr, men det lykkedes os ikke at se nogle, men til gengaeld saa vi en vild cassowary og det var cousin Rohan helt oppe at koere over. Det er et strudselignende dyr, der er meget farligt, hvis man moeder den i det vilde og der gik den bare langs landevejen.
Det sidste stop paa den skoere dag var ved en kaempe stor soe, hvor vi kiggede paa de mest nuttede, smaa skildpadder. Paa dette tidspunkt var vi lidt traette, for det er som sagt haardt at lege saa meget. Men hjemturen tilbage til Cairns skulle selvfoelgelig ikke vaere uden sjov og ballade, saa cousin Rohan introducerede en masse dansemoves for os og saa dansede og skraalede vi ellers med paa YMCA, Grease og en masse andre pop-sange. Det var for fedt og skoert og vi var i utrolig godt humoer, da vi endelig naaede tilbage til vores hostel.