Livet som cowboy!

Endelig forlod vi det kedelige Agnes Water og hoppede paa en bus, hvor vi skulle koere til the Cattle Station Kroombit. Buschauffoeren hed Disco og var en utrolig munter og positiv dude og jeg blev virkelig i godt humoer bare af at blive budt velkommen paa bussen (som man efterhaanden er blevet 1000 gange). Vi var en 20 stykker i bussen og vi skulle foelges ad helt til Airlie Beach efter Kroombit. Men foerst skulle vi altsaa ud paa en farm og leve livet som cowboy (meget turistet, men jeg var meget ivrig). Det laa virkelig langt ude paa landet den farm. Og det var egentlig ret fedt at komme lidt ind i landet og se noget anderledes Australien end de laekre strande. Det var en farm (med tilhoerende swimmingpool), hvor der var et faelles spiseomraade, en bar og nogle afsidesliggende barakker, hvor vi skulle sove. Man bliver charget for penge alle steder og det gjorde vi selvfoelgelig ogsaa her for frokost (vi havde lavet madpakke og jeg foelte mig helt godt til mode ved at de ikke fik ramt paa mig, ha!) Derefter kom der en gammel, garvet ringer (cowboy paa australsk) og holdt en lang praediken om, at han synes vi alle skulle finde stemningen frem ved at koebe en hat og et bandana. Jeg blev total pisset af og naegtede simpelthen at bruge penge paa det. Det var mere en princip-sag end en oekonomi-sag og jeg kan altsaa sagtens vaere cowboy uden at rende rundt og svede i et bandana og en hat jeg ikke en gang maa beholde. Han var ikke glad, da jeg paent afslog hans "tilbud", men jeg kunne aerlig talt ikke lide manden eftersom han virkede mandschauvanistisk og behandlede vores penge godt og ikke vores selskab.

Men efter at jeg havde faaet raset lidt over en gammel, sur mand, hyggede jeg mig fint paa farmen i mens backpackerne med penge red paa hesteryg og koerte paa track bikes. Vi hang ud ved poolen og snakkede med en super soed svensker, Sarah. Eftersom min ryg er begyndt at skalle en smule holder jeg mig i skyggen hele tiden, for jeg skal ud med baad om et par dages tid og jeg vil nu gerne kunne ligge bare en smule i bikini og holde min flotte kuloer. :)
Efter et par timers afslapning tog vi alle 20 stykker ud til en mark og en indhegning med geder. Vi fik lov til at oeve os i at kaste med lasso inden vi skulle fange de levende geder! Vi skulle vaere 3 paa hvert hold og vores team "the go-goats" var et rent pige-team, hvor jeg skulle kaste lassoen og fange en udvalgte ged inden 1 minut, Sarah skulle tage fat i benene paa geder og kaste den ned paa jorden og Julie skulle tage en metalpind og give geden et maerke paa bagdelen.
Det var vildt skaegt og jeg rendte bogstavelig talt rundt i gedelort! Jeg kunne desvaerre ikke fange geden inden det ene minut var gaaet (det er vaesentligt svaerere end man tror!) saa jeg var noedt til at jage den rundt i manegen og tage den ved hornene og slaebe den hen til de andre toeser. Det har jeg godt nok aldrig gjort foer! Og jeg blev ikke stanget eller noget farligt. Det var vildt skaegt og mine foedder var smurt ind i lort bagefter!

Efter alle havde faaet deres tur tog vi tilbage til farmen og spiste middag. Rigtigt koed og kartoffelmos! Derefter laerte vi hvordan man smelder en pisk korrekt (jeg ramte selvfoeglelig ogsaa min egen skulder) og derefter var det tid til at angribe den mekaniske bull! Aah. Jeg vidste bare, at jeg ville lave et eller andet dumt og foerste forhindring er bare at komme op paa bull'en. Men pludselig sad jeg der og the comwgirl talte ned fra 3 og startede monstrummet. Man maa kun holde fast med den svageste haand og den anden skal op i vejret saa man kan holde balancen og saa skal man bare laene sig godt tilbage og klemme til med laarbasserne. Jeg overlevede i 2-3 sekunder inden jeg laa og rodede rundt i de omkrinliggende hynder. Jeg skulle ogsaa lige op anden gang, men det gik meget daarligere og jeg faldt lige paa boetten ned endnu en gang (videodokumentation foelger). Jeg var ret irriteret over ikke at kunne taemme en mekanisk bull, naar jeg nu havde fanget en levende ged, men det var nu meget sjovt at ha' proevet at sidde og foele hvor svaert det er at blive paa ryggen af saadan et "dyr".

Saa var det altsaa sengetid for vores vedkommende, for vi skulle op kl. 6 den foelgende morgen for at koere til Airlie Beach. Det vil nok blive den laengste koeretur paa hele Oestkysten og vi ville foerst vaere fremme kl. 18. Men Disco havde forberedt the Bus Olympics, hvor vi skulle lave forskellige lege gennem den lange dag. En af disciplinerne var bl.a. at vi skulle skrive vores navn i en cirkel paa forruden og man ville faa 1 point pr. insekt der splattede ud i ens cirkel! Der var ogsaa mere stilfaerdige discipliner som sten-saks-papir og at svare nogle spoergsmaal som Disco lavede, men den vildste disciplin var, at vi skulle klatre over alle saederne paa tid! Saa vi flyttede os alle over i den ene side af bussen og saa startede raeset ellers, hvor vi en ad gangen skulle klatre over saederne i den ene side af bussen. Det var ret fjollet og skaegt.
Kl. 14 stoppede vi for at spise frokost og spille et spil der minder om Boule. Det er kun for pentionister og Disco fortalte, at det er den sportsgren, hvor der doer flest (grundet alderen paa deltagerne og ikke fordi det er er farligt spil). Det var sjovt foerste gang man trillede kuglen henad jorden, men derefter var det utrolig kedeligt. Saa vi tog videre mod Airlie Beach og ankom kl. 17.30.

Da det jo var Valentines Days aftalte vi at moedes alle sammen og spise middag paa the Morocco's, hvor der var en live guitarist. Her introducerede Julie og jeg endnu en gang en af vores drikkelege og i modsaetning til de andre backpackers vi har moedt, var de faktisk ret gode til at fange pointen foerste gang (der var heller ikke saa mange nordmaend og svenskere.) :)

Airlie Beach minder utrolig meget om Byron Bay. Det er en by, der ligger lige ud til stranden, men her er udsigten meget flottere. Man kan se lige ud til nogle af de oer vi skal sejle ud til og vandet er bare saa smukt. Desvaerre er der ikke saa store muligheder for at bade paa stranden her og laengere oppe ad kysten, for der er for mange stingers (farlige vandmaend). Der er dog lavet en lille indhegning, hvor man godt kan komme til at bade, men det er jo ikke det samme som at pjaske rundt i de store boelger i Byron Bay. Men stemningen i byen er god og the Whitsunday's venter lige om hjoernet. :)