The Great Berrier Reef

Igen troede jeg at jeg havde set alt og der ikke gemte sig flere fantastiske oplevelser paa denne fantastiske rejse. Men jeg kan da godt lige tro om igen. For nu var det tid til at tage med baad ud paa revet og opdage de fantastiske dybder. Aftenen forinden havde vi sagt farvel til en dejlig pige, Amanda, saa humoeret var lidt nedtrykt, men vi gik ombord paa the Ocean Freedom fulde af forventninger om revet.
Vi belv moedt med danish pastries og frugt og baaden var en noget anden standard end the Broomstick. Vi foelte os helt luksus-agtige og det var meget uvant at blive serviceret paa denne maade. Saa sejlede vi ellers afsted ud af havnen i det flotteste vejr og det var skoent at maerke vinden og se ud paa den endeloese, blaa hav. Det er simplethen saa stort og overvaelende.
Saa blev vi introduceret for crewet som bestod af Lou, Kevin (typisk, ung fyr), Mikey og Lee + the Captain. Eftersom vi ikke har dykkecertifikat skulle vi intro-dykke, dvs. at man foelges konstant med en autoriseret under havoverfladen. Lou forklarede os om iltdunken, den maade man kommunikerer paa og hvordan man faar vand ud af masken, hvis det er tilfaeldet.

Saa lagde baaden anker og vi fik lov til at snorkle rudnt i en halv times tid. Det var helt vildt. Der er saa meget at se, og tanken om at vi om ikke saerlig lang tid skulle ned og svoemme rundt blandt fisk og koraller fik mig til at ryste af glaede. Saa blev vi kaldt op og vi blev ifoert vaegtklodser og en vest emd iltdunk paa ryggen. Vi behoevede ikke wetsuits, for vejret og vandet var 30 grader varmt! Dunken var saa tung! Det var virkelig en udfordring at rejse sig op og gaa emd sine finnes (svoemmefoedder) ud til kanten af baaden og hoppe ud i vandet. Men i vandet kom jeg og jeg holdt fast i en stang, hvor vi oevede os i at traekke vejret gennem en iltslange. Det er lidt maerkeligt for ilten den kommer ned i lungerne er helt kold og det giver en maerkelig lyd og man maa kun traekke vejret gennem munden og ikke naesen, saa det tog lige et par minutter foer jeg helt kunne finde ud af, hvordan man egentlig skulle goere.
Saa dykkede vi ellers ned under og overfladen og Julie og jeg skulle foelges med Mikey (utrolig laekker aussie), som tog os i haanden og viste os havets dybder. Vi havde lejet et undervandskamera med 500 billeder, saa vi knipsede loes paa alt hvad der var et se. Det var helt ubeskriveligt. Der var de flotteste koraller i alle farver. Groenne, orange, blaa, roede. Og der var fisk i massevis, der svoemmede rundt. Hvis man bevaeger sig langsomt og ikke stresser rundt, bliver fiskene ogsaa rolige og man kan naermest vaere en del af fiskestroemmen. Vi blev virkelig glade da vi saa en Nemo-fisk! De hopper rundt i deres redde praecis som i Finding Nemo-filmen.
Det var saa fortryllende og fantastisk at svoemme rundt med svoemmefoedder og iltmaske og jeg maerkede naesten ikke at det trykkede for mine oerer, for det havde jeg ikke tid til at taenke paa. Der er saa meget at se! Og pludselig foerte Mikey os op til overfladen og vores dyk var slut. Jeg var helt fortryllet og kunne ikke koncentrere mig og vi satte os op paa baaden og proevede at fordoeje det vi lgie havde oplevet.

Derefter sejlede vi ud med en glass boat, hvor der er glas i bunden af baaden saa man kan, hvordan der ser ud under en. Der fortalte Mikey en masse om revet (jeg var koncentreret om at se end at hoere). Da vi kom tilbage til den store baad, ifoerte vi os igen dykkerudstyr og vi lod os igen omfavne af havet og dykkede denne gang ned uden at holde hverken Mikey eller Kevin i haanden. Vi fulgtes selvfoelgelig med et par autoriserede, men vi fik lov til at svoemme med frie haender og det var endnu mere fantastisk. Det var saa vildt at vaere en del af det hele og svoemme meget taet hen over korallerne og roere ved de bloedeste haar. Denne gang fik vi ogsaa oeje paa en skildpadde! Den svoemmede dog meget hurtigt vaek eftersom vi blev enormt begejstrede og paa en eller anden maade udloeste en form for energi under vandet, som den kunne fornemme. Det var helt slaaende og jeg var mindst lige saa betaget som foerste gang.
Desvaerre sluttede dette dyk alt for hurtigt og vi kom igen op til overfladen og kom ombord paa baaden igen. Denne gang var dr serveret frokost for os og det var god timing eftersom man bliver enormt sulten af at dykke.

Efter en fantastisk froksot af en standard vi ikke har oplevet foer med friske rejer, laks, laekre salater osv. sejlede vi ud til en sandoe, som ligger midt i revet. Det er virkelig en oede oe og vi skulle selvfoelgelig sejle ud til den emd en lille baad og snorkle tilbage til den store baad. Det var en helt absurd fornemmelse at staa paa en lille sandoe midt i det store, blaa hav. Jeg kunne ikke lade vaere med at smile.
Saa snorklede vi tilbage, hvor Lee og Kevin viste os en masse forskellige vanddyr som soeagurker (de er meget slimede og lidt ulaekre) og stingrays. De er kammufleret enormt godt, saa vi fik foerst oeje paa dem, da Lee dykkede ned med sin snorkel og provokerede den lidt. Vi saa ogsaa det flotteste og blaa soestjerner. Det er helt ubeskriveligt smukt.
Jeg mistede tid og sted og lgie pludselig blev vi kaldt tilbage til baaden og vi kravlede op og lagde os paa daekket og lod solen toerre vores kroppe.
Det levede op til alle forventninger om the Great Berrier Reef. Det er lige saa fantastisk og vildt som man forestiller sig.