Lake Tekapo

Vi kom hurtigt afsted fra skideskuret efter en ellers meget hyggelig morgenmad på verandaen uden bord og stol. Vi blev også populære hos ænderne og mågerne, der samlede sig om os for at få mad, og af en eller anden grund er det altid mågerne der vinder kampen.
Så ringede vi lige hjem til familien i Danmark og sagde glædelig jul! Klokken var jo 21 den 24. december om aftenen der, så det passede meget godt med et lille jule-opkald.

Så skulle vi stene i 5 timer i bil for at komme til Lake Tekapo. Det meste af tiden gik med at spise mint-karameller (den nye yndlings-spise), synge med på dårlige popsange og finde loppebid på anklen! Som souvenir fra skideskuret havde jeg for helvede små bid, der kløede helt forfærdeligt, og vi blir nok også nødt til at tjekke efter for "tager" (man kan jo dø af det, ikk' Signe? ;)).

Men efter alt denne indelukkethed i så lang tid (og nej, vi er ikke en bil-familie der kan køre 1000-vis af kilometer - vi er ret pivede), ankom vi til Lake Tekapo, som er en by, der ligger tæt på New Zealands højeste bjerg Mount Cook.
Det er et meget idyllisk sted, hvor søens vand fortryller ens blik. (Det er bare mega-kikset at bjerget ved siden af hedder Mount John, men det må man jo taget med. :D)

Vi havde kørt det meste af dagen, så vi havde ikke så meget tid til at bestige Mount John, men jeg fik løbet mig en tur, hvilket var en kæmpe sejr eftersom jeg ikke har løbet i 3 uger! Jeg var også ved at dø og var meget rød i hovedet, og jeg tror jeg fik skræmt nogle kinesere, for de kørte meget hurtigt forbi mig i deres bil.

Og nu vil jeg gå ned og lave lækker mad og tænke over et nyt ord, der kan erstatte "fantastisk", for det har jeg brugt utrolig meget. :)