Haha. Hvilket navn til et bjerg! Det kan jeg ikke tage seriøst. Men bestiges skulle det jo alligevel og det gjorde vi her på vores anden dag i Lake Tekapo. Vejret så ud til at være overskyet, så jeg tog ingen solcreme på og vadede op gennem skoven. Det var ret hårdt, benene var tunge og kroppen var død, men vi kom til tops og det var helt fantastisk at se ud over hele den turkise sø og se ned på vores campingplads samt alle de ubestigede bjerge til den anden side. :) Vi så også lidt at Mt. Cook, som er NZ's højeste bjerg, men de store, hvælvende skyer dækkede lidt for det, så det var ikke meget jeg fik set til det.
På vej ned gik vi over marker, hvor der lå små, sorte lorte - formentlig fårelorte - men dem så jeg ikke meget til. Jeg har ellers forelsket mig meget i de får. De er simpelthen så nuttede, og jeg overvejer lidt hele tiden, hvordan man kan smugle et med i bagagen til at stå i haven i DK.
Vejret var rigtig rart og jeg levede i lykkelig uvidenhed om, at ozonlaget er meget tyndt (= solens UV-stråling er psykopat-høj og man altså blir solbrændt/skoldet selv ved komplet skydække.) Og jeg mærkede jo ingenting, fordi den dejlige, utæmmede vind blæsede og gjorde vejret ganske behageligt, men da vi nåede ned for foden af Mt. John og gik langs sø-bredden mærkede jeg selvfølgelig solens onde side og mine arme smertede! Da vi en halv time senere kom tilbage til campingpladsen (jeg troede forresten aldrig jeg nogensinde ville se mine forældre bo sådan et sted!) var mine arme + ben + ansigt fuldkommen forbrændt. Jeg lignede en kogt hummer! Jeg er simpelthen et fjols! Jeg håber virkelig jeg har lært af mine fejl...
Og så til dagens kommentar:
"Har jeg mange lorte i røven?" (far der rejser sig efter at ha' siddet på en mark fyldt med fårelorte!) :D
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar