I går ankom vi til byen Nelson og vi blev indlogeret på det fedeste backpacker hostel "Tasman Bay". (Jeg håber det er sådan nogle Julie og jeg kommer til at bo på i Australien - man møder de mærkeligste/fedeste mennesker!) Stemningen er utrolig chill, væggene er farvet i forskellige farver og menneskene der bor her er også meget forskellige (nogle har medbragt guitar - jeg er meget imponeret over at de kan håndtere at transportere den), og på en eller anden måde minder det mig om Aurehøj, så jeg føler mig ikke så fremmed her.
Desværre måtte denne dag starte med den dårligste nyhed af alle: Vi havde haft indbrud i Danmark. Det er næsten det værste der kan ske, for der er ingenting man gøre. Man føler sig helt magtesløs og man ved jo godt, at det ikke hjælper noget at tage hjem og aflyse resten af rejsen, men man når alligevel at overveje, hvordan man hurtigst muligt kan komme til en lufthavn. Min faster Maria var heldigvis rigtig go' og hjalp os meget med at identificere hvilke ting, der var taget (det ser ud til at det nok "kun" er min og Lauras computer og nogle andre småting) og politiet kom og gjorde en masse, så der er styr på det igen. Men man føler sig ikke særlig tryg, når ens verden er blevet rodet i og man ikke selv kan få lov til at rydde op i den.
Værten på det hostel vi bor på, var også en enormt sød og tilbød os en masse hjælp, men der var ikke så meget at gøre.
Dagen var derfor en smule ødelagt, så vi endte med at tilbringe formiddagen med at planlægge hvad vi skal lave de næste par dage (det ser ud til at vi juleaften skal sidde i en hytte tæt på et bjerg!) og vi cruisede også lidt rundt i Nelson, som er en hyggelig lille by midt mellem nogle store, fantastiske bjerge. Laura og jeg lavede mad om aftenen, og det var hamrende hyggeligt at stå sammen med alle de andre beboere og kokkerere (hvordan staves det?!).
Backpackers er langt mere lækre end de indfødte New Zealendere. Selv min far sagde: "Han ser da meget godt ud", da en forholdsvis lækker (italiener/spanier/australier) henvendte sig til os omkring åbningstider for hotellet. Vi ville helt sikkert få pæne børn!
Jeg har ikke fået læst et ord af de Twilight-bøger jeg har medbragt. Du er nok nået væsentligt længere end mig, Ida, selvom du ikke vil indrømme, at det er fantastisk litteratur og at du elsker det! Men selv Edward Cullen kan ikke tage min opmærksomhed fra dette fantastiske land. Her er simpelthen for meget at opleve og fordøje. Dagen i morgen blir forhåbentligt uden dårlige nyheder. The show must go on...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar