Til Sydøen

Så var det mandag - vi havde været væk fra Danmark i en uges tid og vi tilbragte vores sidste dag i Wellington med at gå på shopping. Jeg har købt en dejlig kjole, som jeg nok kommer til at leve i resten af turen og de New Zealandske priser er simpelthen så dejligt overkommelige, så man kan nemt komme til at bruge mange penge og stadig føle, at man har sparet, fordi man har fået en MASSE ting for de penge.
Nu var det altså blevet tid til at komme ned til Sydøen, som skulle være præget af vild og uberørt natur. Så vi tog en færge kl. 14 fra Wellington, hvor vi fra hotellet blev hentet i en taxa-minibus med anhænger på, fordi vi havde så meget bagage!
Sejlturen varede 3 timer og den første time var den frygteligste jeg nogensinde har været ude for. Båden gyngede op og ned og det var heldigt at jeg havde taget en søsygepille, for ellers havde jeg ligget nede bag i båden lige som en stor del af passagerene og knækket mig. Det føltes lige som at ha' drukket for meget vodka og hvor man når til det punkt, hvor man blir dårlig og får kvalme og er lige ved at kaste op... Puha! Samtidig får man også en enorm respekt for havet - personligt er jeg ikke bange for den smule vand man plasker rundt i i Danmark, men midt ude på det åbne hav fornemmer man virkelig hvor vildt og utæmmet vand kan være.
Den sidste 2/3 af turen gik helt stille og roligt og vi kom i land uden opkast og større kvaler.
Man kan straks fornemme forskellen på Nordøen og Sydøen. Stemningen er en helt anden. Det er meget provins-agtigt, lige som at køre på landet i DK, og hele landskabet virker meget uberørt.
For første gang skulle vi også køre i bil, og min far har aldrig kørt i venstre side før, så det var rimelig krævende at sku' sætte sig ind i det. Jeg tror det var godt, jeg ikke fik det kørekort inden vi tog afsted, for jeg ville helt klart sidde i modsatte vejbane! Nu er jeg endnu mere forvirret bilist end før...